Vedligeholdelse
Tip 1: Vent ca. 10 minutter med at rede sengen, så dynen kan afgive den fugt, den har absorberet i løbet af natten.
Tip 2: Regelmæssig vedligeholdelse: Vi anbefaler, at du regelmæssigt lufter din dyne – enten på tørresnoren eller i vindueskarmen. Specielt på en kølig dag for at friske den op og dermed fastholde de isolerende egenskaber. Dette vil ikke kun holde din dyne frisk, men også genskabe fyldets volumen.
Tip 3: Af hygiejniske årsager anbefaler vi altid at bruge dynebetræk, når du bruger din nye dyne. Dynebetræk er praktiske, da de kan vaskes med jævne mellemrum. Derudover giver de mulighed at for hurtigt og nemt at ændre udseendet i soveværelset ved køb at et ekstra sæt. Dynebetræk vil også spare dig tid og penge over tid, da de minimerer behovet for at vaske selve dynen.
Tip 4: Sørg for jævnligt at rotere dynen, så skiftevis top og bund er øverst. Dette minimerer sliddet på kun den ene ende af dynen og sikrer en jævn fordeling af fyldet og dermed en længere levetide.
Tip 5: Mindre pletter kan fjernes ved at bruge varmt vand og en smule mild sæbe. Brug aldrig en støvsuger på din dyne. En korrekt vedligeholdt dyne behøver kun vask med nogle års mellemrum. Må ikke renses. De kemiske rensemidler kan ødelægge dunene.
Tip 6: Opbevar din dundyne i en åndbar pose eller pak den ind i et lagen, når dynen ikke bruges. Det anbefales ikke at pakke dynen i en plastpose i længere perioder. Plastik er skadelig for dunene, som har brug for at kunne ånde. Efter længere tids opbevaring bør dynen rystes, så dunene kan genvinde den naturlige volumen.
Vask og tørring af dundynen derhjemme
Tjek at vaskemaskinen er stor nok til at rumme dynen. Der skal være ekstra plads, når dynen er puttet i maskinen. Hvis ikke maskinen er stor nok, skal den vaskes på et vaskeri. Også hvis tørretumbleren ikke er stor nok, må den tørres på vaskeri.
Fyld først lidt vand og derefter et neutralt vaskemiddel (som f.eks. til uldprodukter) i vaskemaskinen. Selv i en stor maskine vil din dyne fylde meget og det vil være svært for sæben at opløses og fordeles. Kom derefter dynen i maskinen og vask den skånsomt med lunkent vand. Når programmet er færdigt vaskes dynen endnu engang men denne gang uden sæbe. Dette for at sikre, at sæben er skyllet helt ud.
Derefter tørres dynen i tørretumbler med nogle tennisbolde. Disse fordeler fyldet i tørreprocessen og beskadiger ikke dynen. Tørres med intervaller på 60 minutter ved lav varme. Efter 60 minutter tages dynen ud og rystes. Hvis den fortsat er fugtig, gentages tørringen. Når dynen føles tør, lægges den til lufttørring (dog ikke i solen) for at sikre, at hele dynen er tør, før den lægges på sengen. Dynen kan krympe op til 5% i længden.
Vask af dundyne på vaskeri
Først og fremmest skal du sikre dig, at vaskeriet ikke renser din dyne. De kemiske stoffer kan ødelægge dunene. Tag dynen ud af plastposen, når du har afhentet den på vaskeriet. Læg dynen til lufttørring (dog ikke i solen) for at sikre, at dynen er helt tør, inden du lægger den på sengen.